Hvem bestemmer i kirken?

Formanden for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund, kom i dag på TV2 News med en rigtig godt indlæg: nyhederne.tv2.dk
Jeg blev bekendt med en, som også havde set indslaget og fundet Højlund utrolig provokerende. Det mærkelige er, at da jeg så interviewet, syntes jeg Højlund var rigtig saglig og netop forsøgte at pege på hvor fokus skulle være, så det ikke blev til et spørgsmål om folk følelser og seksualitet, men til et teologisk spørgsmål. Men hovedproblematikken er i bund og grund sandsynligvis, at det er øjnene, der ser, som afgør hvordan man forstår en sag.
Og sådan er det nok på mange områder, om det så er indenfor politiske, religiøse eller helt tredje forhold.
Men i kirken må spørgsmålet altid være: hvad siger bibelen om dette spørgsmål?

Herre, vor Gud!

Jeg er begyndt at bruge en andagtsbog, Anni Domini, som er andagter over søndagens tekster og forfatteren opfordre til også at gøre brug af de bønner (kolleger) som hører til de enkelte søndage. Det er nogle rigtige gode bønner:

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Du, som har ladet din Søn,
Jesus Kristus, vor Herre,
blive menneske og komme ind i denne verden,
for at han skal bekæmpe Djævelens tyranni,
hjælpe os arme mennesker imod synd og død
og gøre os evigt salige;
vi beder dig styre og lede vore hjerter
ved din Helligånd,
så vi ikke ser hen til noget andet end hans ord
og således undgår al den forargelse,
som vor fornuft kalder frem hos os,
og må være at finde blandt dem,
der ikke forarger sig på don Søn, Jesus Kristus,
men bliver salige ved ham,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Amen.

(Kollekt til 3. søndag i advent)

Selvmodsigelse…

Selvmodsigelse – det er hvad jeg læser af dette blogindlæg: Homoseksuelle skal kunne vies i kirken

Hvis det er et politisk anliggende at homoseksuelle skal kunne vies, hvorfor så trække det ind i kirken og trække en holdning ned over kirken, som er i strid med kirkens grund siger? Hvorfor ikke bare indføre et vielsesritual på rådhuset og så undgå at lave strid i en kirke, som allerede er i strid?

Derudover kan jeg slet ikke forstå hvorfor dette skulle have et indspark i debatten omkring ligestilling – den eneste årsag, må være at debatten oftere bliver til en argumentation for ens-stilling og ikke ligestilling.

http://www.kristendom.dk/artikel/380701:Fra-bloggen–Homoseksuelle-skal-kunne-vies-i-kirkenhttp://www.kristendom.dk/artikel/380701:Fra-bloggen–Homoseksuelle-skal-kunne-vies-i-kirken

Kovending

Læs: Artikel i Kristelig dagblad

Jeg kunne ikke være mere enig med Samuel Roswall, end det han giver udtryk for i denne artikel.

Som han siger: “Karsten Nissen har funderet teologisk meget over spørgsmålet om homoseksuelt parforhold” – hvis vore teologiske holdepunkter udelukkende kommer af det, som man lige fundere sig frem til og hvad man erfare, når man snakker med andre om hvad de føler, kan der jo hurtigt komme en lov om også indgå i polygamist ægteskab med bibelsk belæg.

Dernæst kunne man jo også spørge om kirken på baggrund af en politisk beslutning, skal gå imod Guds ord? Nej tak. Derfor vil jeg også gerne opfordre til at underskrive på denne online underskriftindsamling: Nej til kirkelig velsignelse

Teo-logisk

Teos [qe,oj] er græsk og betyder Gud og bliver f.eks. brugt i ordet ‘teologi’, som betyder ‘læren om Gud’. Men er det logisk?

Er det logisk, at tro på Gud? Skal det være logisk?

Hvis Gud er en Gud, som jeg kan beskrive på et stykke papir, eller måske endda udgive en bog en et samlet værk om, så det er logisk – er det så Gud?

Gud er meget større end vi overhovedet kan fatte! Gud er så stor at en af hans største udsendinge, Moses, kun allernådigst fik lov at se ham bagfra. Gud er så stor, at hans bolig ikke kan placeres på en matrikel eller være i inden for et bestemt areal – hans bolig er overalt.

Og alligevel kan han bo inde i mit hjerte og han kan være min ven – ja, endda min far! Hvilken fantastisk Gud!

Demokratisk…

Hvilken plads har religionen?

I Tit 3,1-2 siger Paulus:

Påmind dem om at underordne sig under øvrigheder og myndigheder, adlyde og være rede til enhver god gerning; de må ikke forhåne nogen eller være stridbare, men skal være milde og vise sagtmodighed mod alle mennesker.

Samtidig siger vi også, at når politikerne går imod Gud, skal vi følge Gud. Men hvis dette gælder for mig, hvorfor gælder det så ikke for en muslim? Nu tror jeg ikke det er den samme gud vi tror på, men kan man bevare en klar skelnen, så Gud er øverst uden det bliver et teokratisk styre (et styre, hvor de religiøse ledere også har den politiske magt – f.eks. Iran)? Hvis jeg siger, at Gud er den øverste myndighed og alle skal bøje sig for ham, er det så ikke et teokrati?

Hej verden!

Er der en teologisk mening, som er den rigtige? Er der en tolkning, som er den rigtige?

Nogle tanker er gået igennem mit hoved, som skal på papir… Dette er en blog, som skal være et teologisk mindmap – derfor skal kommentarer være hjerteligt velkomne!

Velkommen til!